- 7. maj 2025
- Events
- Faglærerkurser
Programmet for Chaufførkonferencen 2025 er klar – Fremtidens underviser i fokus!
Spændende oplæg om fremtidens undervisning
Allerede fra første dag kan du glæde dig til inspirerende oplæg fra bl.a. Majbrit Juhl Clemmensen om, hvordan vi tilrettelægger undervisning, der favner alle elevtyper, og fra Philip Egdal Schou om, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger hos fremtidens undervisere.
Vi har desuden hele fire spændende mini-oplæg, hvor du blandt andet kan blive klogere på:
- hvordan AI kan bruges i undervisningen,
- læremidler fra TUR Forlag,
- hvordan fragtvirksomheden Dachser arbejder med AI,
- og TEC som klima-skole.
Paneldebatter og nyt fra Færdselsstyrelsen
Tirsdag morgen lægger Færdselsstyrelsen vejen forbi med et oplæg om det nyeste fra styrelsen – et punkt, der plejer at have stor interesse hos skolerne.
Dagen byder også på to spændende paneldebatter om henholdsvis brugernes erfaringer med skolerne samt om fremtidens lærepladser og lærlinge.
Konferencen rundes desuden af med et vigtigt oplæg fra Arbejdstilsynet om ulykker og forebyggelse på chauffør- og busområdet.
Program og tilmelding
Der er lagt op til to dage fyldt med ny viden, inspiration, sparring og netværk – og ikke mindst en god middag og flotte omgivelser.
Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig allerede nu på linket her.
Du kan læse det fulde program for de to dage her.